23948sdkhjf

Nu sælger kød-kæde overskuddet fra alle restauranterne

Madspildsappen Too Good to Go har indgået et samarbejde med Restaurant Flammen, oplyser parterne i en pressemeddelelse. 

Nu skal det være slut med at mad går til spilde, når kædens restauranter lukker ned for buffeten om aftenen. Den mad, der ikke kan genanvendes, blive fremover pakket i såkaldt lykkebokse og solgt til nedsat pris via Too Good To Gos app. 

- Vores medarbejdere yder allerede en kæmpe indsats mod madspild og bliver trænet i minimering af spild af vores kvalitetsafdeling. Men der er stadig noget at komme efter, og derfor var Too Good To Go et naturligt næste skridt, siger Piet Klein, adm. direktør for Flammen, i pressemeddelelsen. 

Piet Klein fortæller videre, at konceptet er blevet testet i to udvalgte restauranter. Det er gået så godt, at Flammen nu indfører lykkebokse i samtlige 15 restauranter: 

- Vi har fået meget positiv respons på konceptet fra både gæster og medarbejdere og har haft udsolgt af lykkebokse langt de fleste dage, siger direktøren. 

Alle Flammens restauranter vil tilbyde to forskellige typer lykkebokse: En varieret lykkeboks med forskellige kødvarianter, salat og tilbehør og en vegertarboks med blandet salat og tilbehør. 

Flammen har restauranter i Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Glostrup, Herning, Horsens, Kolding, København (H. C. Andersens Blvd.), København (Nyropsgade) Næstved, Odense, Randers, Roskilde, Vejle og Viborg.

Forsidefoto: Colourbox

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089